 |
Dess. nr. 114 Hedeby-mønt, Birka, Sverige, ca. 825. Afbilding af skib med rette stævne, og uden skjolde på mønterne, opfattes almindeligvis som handelsskibe. Fremstilles i sølv og bronze |
 |
Dess. nr. 115 Mønt præget i Hedeby ca. 825 e. Kr. Fundet i Birka, Sverige. Typisk nordisk mønt, der viser vikingeskib med svungne stævne, skjolde fæstnet langs skibssiden, og en lille fisk nedenunder til at angive det våde element. Fremstilles i sølv og bronze |
 |
Dess. nr. 121 En lille amulet i en kvindegrav i Uppland, Sverige. Forestiller Odin med horn. Stammer fra vikingetiden, og udstillet på National Historisk Museum, Stockholm. Fremstilles i sølv og bronze |
 |
Dess. nr. 124 Lille bronzevedhæng med dragehoveder fundet ved Tårnby på Amager, Danmark. Original fra vikingetiden og udstillet på Nationalmuseet, København. Fremstilles i sølv og bronze. |
 |
Dess. nr. 125 Mønt slået af Knud d. Store, 1018-1035. Ældste Roskilde mønt. Fremstilles i sølv og bronze. |
 |
Dess. nr. 140 Lille kors fundet i Blekinge, Sverige. Korset er fra vikigetiden. Fremstilles i sølv. |
 |
Dess. nr. 142 Lille vedhæng med form som en due. Vedhænget er fundet i Blekinge, Sverige og stammer fra vikingetiden. Fremstilles i sølv og bronze |
 |
Dess. nr. 144 Gravfund fra Lillevang på Bornholm. Omkring år. 1000 e. Kr. Stiliseret vikingeskib oprindeligt udført som broche. På stævnene ses tydelige dragehoveder. Fremstilles i sølv og bronze |
 |
Dess. nr. 157 Guldgubbe fra Lundeborg på Sydøstfyn. Originalen er fundet ved udgravningenb af en handelsplads fra jernalderen. Gubben er en såkaldt dobbeltgubbe: den afbilder to personer, en mand og en kvinde, deres klædedragt og frisurer - et billed af jernalderens menneske. Originalen er præget i tyndt guldblik og stammer fra tiden omkring 600 e.Kr. Fremstilles i sølv og bronze |
 |
Dess. nr. 201 Nøglen til himlen. En tidlig kristen vikingeamulet, der mentes at gøre det muligt for den faldne viking selv at åbne himlens port. Denne lille magiske nøgle kaldes også Sct. Petri Relikvie. Findested ukendt. Fremstilles i sølv. |
 |
Dess. nr. 204 Thorshammer af sølv fra vikingetid, 10.årh. e. Kr. Fundet ved Mandemark på Møn. Da de kristne brugte et kors som symbol, anvendte hedningerne i hedenskabets sidste periode den populære gud Thors hammer som smykke og amulet. Originalen på Nationalmuseet, København. Fremstilles i sølv |
 |
Dess. nr. 204a Thorshammer af sølv fra vikingetiden, 10. årh. e.Kr. Fundet ved Rømersdal på Bornholm. Original på Ntaionalmuseet, København: Fremstilles i sølv og tin. |
 |
Dess. nr. 275 Brakteat med hest og runer, fundet i Skåne. Inskriptionen betyder: Pilens kraft er skyttens virilitet igennem dyrets blod. Brakteater er ensidigt prægede hængesmykker af guld. De tidligste blev udført af nordboerne som efterligninger af romerske medailloner, men med tiden udvikledes en selvstændig germansk stil med motiver bl.a. fra den nordiske mytologi. Fremstilles i sølv og tin |
 |
Dess. nr. 278 Berlok af guld fra Juellinge-fundet på Vestlolland. Et af de rigeste gravfund fra romersk jernalder, ca. 200-300 e. Kr. Originalen på Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Fremstilles i sølv. |
 |
Dess. nr. 313 Støbt kors fra Island, vikingetid ca. 900-1000 e.Kr. Et dyrehoveds mund danner øsken på korsets længste arm. Denne form er ofte opfattet som en kombination af kors og thorshammer, en særlig islandsk form fra troskiftets tid. Lignende kors fundet i Norge. Original på Islands Ntionalmuseum. Fremstilles i sølv |
 |
Dess. nr. 81 Udsnit af billedsten fra Lillbjärs, Gotland. Billedstenen er ca. 70 cm. høj, og stammer fra perioden 700-800 e. Kr. Udstillet Statens Historiska Museum, Stockholm. Fremstilles i sølv |
 |
Dess. nr. 86 Kopi af lille amulet fundet ved Maglehøj, Roskilde. Germansk jernalder, ca. 400-600 e.Kr. Fremstilles i sølv og bronze. |
 |
Dess. nr. 92 Lille bronzefigur fundet ved Akureyri på Island. Forestiller Thor med hammeren, og er muligvis lavet omkring år 1000 e.Kr. Original på Nationalmuseet Reykjavik, Island. Fremstilles i sølv og bronze |